Som mor til en for tidligt født, kan det have sine udfordringer at stimulere sit barn, uden at overstimulere det, og derfor var det med bange anelser da jeg tilmeldte Frederik født ti uger for tidligt til stimulastik, men omvendt kunne jeg også mærke på min dreng, at jeg måske havde pakket ham lidt for meget ind i vat, og han efterhånden manglede lidt udfordringer. Da Frederik var 4 måneder gammel (reguleret alder 1½ måned) startede vi til stimulastik, jeg havde forinden sikret mig, at der var plads til, at vi kunne trække os tilbage, såfremt jeg kunne se på Frederik, at han blev overstimuleret, hvilket der blev taget hensyn til. Den første gang var vi nærmest fluer på væggen, og betragtede primært omgivelserne, og de nye indtryk, og deltog kun ganske lidt, men Frederik tog det pænt, og jeg tørrede sveden af panden, da der ikke kom nogen efterreaktion. Den efterfølgende gang deltog vi mere i aktiviteterne, og der var ingen tvivl om, at Frederik nød det i fulde drag, specielt sanglegene og sansegyngen var store hits.
Sidenhen er det blevet en større og større fornøjelse for hver gang vi tager af sted, Frederik deltager gladelig i aktiviteterne, og er blevet rigtig god til at sige fra med det samme, såfremt det ikke passer ham, hvilket jo er skønt som mor, da man så har en chance for at handle på det med det samme, og på den måde undgå de sene efterreaktioner. Derudover er ingen tvivl om, at stimulastikken har medvirket, at Frederik i dag meget bedre kan håndtere flere mennesker i samme rum, hvor han førhen blev meget ked af det. Han er generelt blevet en meget gladere og udadvendt dreng, og så er det jo skønt at få en masse inspiration man kan tage med hjem. Vi glæder os meget til at starte til stimulastik igen efter sommerferien.
